Vægtkontrol

Nej tak til slankekur og ja tak til at have kontrol over, hvad der ryger i munden.

… med andre ord at holde kontrol med vægten. Tallene på vægten skulle gerne afspejle den vægt, der passer til dig og dit sind. Er du tilfreds med din vægt, er det jo dybest set lige meget, hvad sundhedskurver og BMI viser, så længe det er sunde og realistiske mål og drømme du har.

At arbejde med kontrol over vægten kan gøres på flere måder her hos mig, men første skridt er at finde ud af, om der er en bagvedliggende årsag til dit overforbrug af mad eller søde sager. Det gør vi med hypnose og hypnoterapi.

Lidt firkantet sagt, er der 2 årsager til overvægt. Overspisning handler tit om, at vi mangler noget og tro mig… det er ikke mad i Danmark. Vi mangler måske selvværd, opmærksomhed fra andre, anerkendelse eller hvad det nu kan være… Vi mangler noget!

Sukkertrang er tit trøst eller belønning. Er vi triste eller trætte og sidder i bilen eller foran fjernsynet om aftenen, finde vi slikket eller kagerne frem. Ved du hvorfor? Nej vel… Da du var barn… helt spæd… Du havde kun ét sprog og det var gråd. Når du var sulten græd du, når du havde ondt græd du og når du ville have opmærksomhed græd du. Det der skete derefter var mad… Fik du bryst var mælken sød. Modermælkserstatningen har en anderledes smag. Den er også sød men mindre end modermælk. Var du brystbarn?  Vi bliver ældre og skifter mælken ud med grød eller frugtmos… som begge er søde. Ja, selv kartoffelmos og gulerødder er søde. Vi starter med kogt kød der ikke saltes… kan du se, hvor det bærer hen? Den bagvedliggende årsag kan være vigtig at finde.

Har du brug for yderligere, har du mulighed for at få hjælp og vejledning i forhold til kosten. Ikke som en diætist, men bare drøftelse af sundere kostvaner og eventuel også hvordan du får motion ind i din dagligdag. Mad skal smage dejligt og se indbydende ud… Ja, det skal for resten også være hurtig at lave til tider… Og motion skal jo ikke være en kamp om både tid og kræfter. Motion skal først og fremmest være sjovt og GIVE energi og overskud.

Jeg opretter til tider grupper med fokus på vægtkontrol. Her kan udveksles erfaringer og ideer til mad og motion, ligesom jeg vil komme med forskellige inspirationer. Er du interesseret i at deltage i en sådan gruppe, kan du blive skrevet op. Når jeg har mindst 3 personer, laver vi en gruppe. Vi mødes en time og det vil oftest være eftermiddag eller aften, men tidspunktet kan aftales i gruppen. Medlemmerne i gruppen bestemmer ligeledes, hvor ofte vi skal mødes, men det vil typisk i starten være hver 2. uge og senere hver 3. – 4. uge. Ved hvert møde vil der være frugt eller andet sundt, kaffe/te & vand.