Børn og hypnose

Giv børnene ret til at lege og lære,

at drømme og forme, leve og være.

Kun der hvor børn kan føle sig trygge,

gror det, de gamle kaldte for lykke.

Carl Scharnberg

Hypnose & Hypnoterapi er et rigtigt godt redskab også for børn og de problemstillinger og udfordringer børn kan have. Der kan eksempelvis nævnes mobning, dårlig trivsel, vådligger, uro (ADHD) og lavt selvværd… Og børn er fantastiske at arbejde med.

Behandling af børn foregår noget anderledes, end den gør med voksne. Børnenes fantasi og forestillingsevne er enorm og netop den evne er et vigtigt element i behandlingen.

Til ALLE behandlinger af børn er mindst én voksen med. Det naturlige vil være en forældre, men det kan også være en bedsteforælder eller en anden nær pårørende.

Vi starter med en snak om barnets udfordring og så snart barnet er tryg ved det, bliver det inddraget. De fleste børn vil gerne fortælle selv og ofte bruger jeg tegning og/eller historiefortælling.

Under hypnosen er barnet og jeg alene. forklaringen herpå er, at der kan opstå blokkering i barnet i forhold til “ærlighed”. Børn vil ikke gøre forældrene kede af det og det kan være hindrende for effekten af behandlingen.

Når hypnosen er overstået, ringer vi efter den voksne igen og her får barnet først selv mulighed for at fortælle, hvad det har oplevet. Jeg bidrager til fortællingen for at tydeliggøre, hvad der er arbejdet med og kommer med foreslag til, hvordan i kan arbejde videre hjemme.

I og med, at jeg er uddannet familieterapeut, forbeholder jeg mig retten til ikke at behandle børn med hypnose, hvis jeg ser, at der er tale om en udfordring, der skal løses i familien, eksempelvis med terapi for alle i stedet for hypnose af barnet.

Børn behandles med hypnose tidligst fra 6 år, nogle er ældre, alt efter problemstilling og barnets modenhed. I familieterapi kan barnet sagtens være yngre og stadig indgå som en aktiv part i behandlingen.