Familiebehandling

Hvornår?

Eksempler:

  • Børn med trivselsproblemer
  • Grænsesætning (tydelige voksne)
  • Samspilsproblemer
  • Kommunikation med børn

Hvad er familiebehandling/terapi?

Der kan være mange grunde til, at man kan have behov for familiebehandling/terapi. Det kan være, at barnet/børnene ikke trives, har ondt i maven, hovedpine eller har vredesudbrud og forældrene kender ikke umiddelbart grunden hertil. Det kan være, at forældrene har en oplevelse af, at de ikke kan styre børnene eller der kan være sygdom (fysisk/psykisk) i familien. Dette er bare eksempler.

Familieterapi kan lyde stort, men dybest set handler det om samtaler med en særlig struktur. Måske har man prøvet at tale sammen mange gange uden at det umiddelbart har ført til ændringer eller ændringen har været kortvarig. Man kan komme til at føle sig handlingslammet eller magtesløs. Ved at samtale med den rette struktur, kan vi finde frem til en løsning på udfordringen. Ofte anvender jeg samspilsopgaver, da vi dermed ret hurtigt kan se, hvor der skal sættes ind.

Min tilgang til familieterapi er altid systemisk. Vi indgår alle i relationer med andre mennesker og dermed i forskellige systemer. Vi bliver påvirket af de forskellige systemer ligesom systemerne påvirker os. Familien er altså også et system med dets normer og værdier.

Er der en opgave eller rolle i familien, som den person der plejer at varetage opgaven ikke varetager, eksempelvis ved sygdom, vil systemet tage over. Og systemet er så et eller flere af de andre medlemmer i familien. Er det ikke en anden voksen, der tager opgaven/rollen, er det barnet, eller opgaven/rollen kan deles mellem medlemmerne.  Dette foregår oftest uden at medlemmerne af systemet opdager det, og de er derfor ikke bevidste om, at det er det, der sker. Dette kan lettest forklares ved at eksemplificere.

Mor plejer at være den, der har den primære opdragelsesrolle, men mor er blevet syg. Far er ikke vant til den opgave. Han plejer at være den der støtter mor i det hun gør, så han tager ikke hele mors rolle. Derfor begynder storesøster også at opdrage på lillebror. Lillebror har ikke samme respekt for storesøster, så han sidder ikke pænt ved bordet, eller han gør dumme ting, som han ikke plejer at må. Er mor bare ramt af influenza og derfor fraværende nogle få dage, oprettes balancen hurtigt igen, når mor er rask. Bliver mor i stedet indlagt en længere periode, kan den rolle, storesøster påtager sig, give hende en følelse af at være mislykket. Lillebror bliver måske rodløs og far bliver frustreret. Far er bekymret for mor, og midt i det skal han forholde sig til lillebror der ”skaber sig” og storesøster, der bliver mere og mere indesluttet, tavs og ked af det.

Samtaler:

I den indledende samtale vil jeg altid have fokus på værdier, normer og regler i familie, når familiens problemstilling skitseres. Rigtig mange konfliker i familien eller parforholdet opstår netop fordi vi ikke er bevidste om, at vi har forskellige værdier, normer og uskrevne regler. Videre vil min tilgang ofte være løsningsfokuseret – til forskel fra årsagsforklarende.

Samspilsopgaver:

Samspilsopgaver er eminente til at analysere samspillet mellem forældre og børn, børnene imellem eller forældrene imellem. Opgaverne kan være, at spille et spil, bygge noget sammen eller evt. at bage.  

Er der behov for samspilsopgaver vil behandlingen som regel blive delt op i en opgavedel og en samtaledel. I opgavedelen vil jeg udelukkende være observatør og ofte bliver samspillet optaget på video.

Umiddelbart efter opgaven vil vi altid snakke om, hvordan familiemedlemmerne oplevede opgaven, og hvilke roller de forskellige medlemmer havde i opgaven.

Efter opgavedelen afholder vi en samtaledel, hvor forældrene kommer alene. Her gennemgår vi opgaven og ser evt. klip fra optagelserne. Denne samtale vil ikke være samme dag som opgavedelen, men vil blive aftalt til en anden dag.

Hvor meget?

Ingen problemer løses med et fingreknips. Alle forandringer tager tid, og processen er den vigtigste. Den første behandling starter processen og efter min bedste vurdering, skal der altid mindst én opfølgende samtale til. Nogle familier vil herefter selv kunne arbejde videre og andre kan have brug for mere støtte, nye forslag eller ideer til at fastholde eller udvikle processen.

Jeg vil altid lave en telefonisk opfølgning efter den opfølgende samtale. Denne aftales inden i går herfra. Ved den telefoniske opfølgning drøftes udviklingen og der kan laves nye aftaler, hvis der er behov herfor. Er der gode processer i gang, er der ingen grund til at blive ”forstyrret” af endnu en samtale hos mig.

Første samtale vil være af ca. 1 ½ times varighed. Efterfølgende ca. 1 time.