Overforbrug (misbrug)

Mestringsstrategi er ordet du mangler… Mestringsstrategi.

Ofte er et overforbrug eller direkte misbrug en måde, vi har set andre mestre (håndtere) udfordringer på. Det er ikke sikkert, at du har set andre håndtere udfordringer med alkohol (eller stoffer), men tyer du til et overforbrug/misbrug, har du heller ikke lært andre metoder.  

Det er ikke en løsning, men en flugt… og det ved du. Du ved, at når du bliver ædru, kommer udfordringerne med 100 km i timen i overhalingsbanen. Oveni udfordringen, der startede det hele, kommer så den dårlige samvittighed overfor familien snigende, vennerne og ja… også overfor dig selv. Samvittigheden overfor dig selv er den sidste der kommer og den første der forsvinder igen. Når familie og venner er smuttet og respekten for dig selv er forsvundet, kan det være svært at finde tilbage til meningen med livet. Hvor langt vil DU gå?

Med samtale, hypnose og hypnoterapi kan vi stoppe den onde cirkel. Ved at konfrontere den udfordring, det hele startede med og finde en anden måde at håndtere den på, kan du vinde respekten for dig selv tilbage. Når du har fundet respekten for dig selv, kommer så det hårde arbejde med at vise/bevise din troværdighed overfor venner og familie. Den proces kan være tung, lang og svær. Måske er det ikke det hele der lykkedes, men med støtte kan du nå langt… Rigtig langt!

Det er vigtigt, at du IKKE er påvirket, når du kommer ved mig… Men grib nu chancen!