Kurser, workshops & foredrag

Mit udbud af kurser, foredrag og workshops bliver jævnligt udvidet eller ændret. Til tider kan temaerne “glide sammen” eller overlappe hinanden, men det betyder også, at det enkelte foredrag kan tilpasses præcist den målgruppe der deltager.

Et foredrag kan måske for nogle lyde kedeligt og inaktivt og for andre kan en workshop virke grænseoverskridende. Dybest set kan alle disse temaer, hvad enten der i overskriften står foredrag, kursus eller workshop ændres til det ønskede. En workshop vil dog typisk tage længere tid, da der netop skal være tid til arbejdet i gruppen.

I princippet kan mine foredrag, kurser og workshops afholdes alle steder. Det kan være foreninger, organisationer, arbejdspladser eller private sammenkomster. Dog er det vigtigt, at der til kurser og workshops er god plads, da deltagerne her, netop skal have plads til aktiviteter af forskellig karakter.

Antallet af deltagere bør aftales på forhånd ved hvert begivenhed, da det har stor betydning for tilrettelæggelsen af kurset, ligesom jeg ønsker oplyst, hvilken målgruppe der er tale om.

Som udgangspunkt arbejdes der i halve (3 – 4 timer) og/eller hele dage (7 – 8 timer). En workshop kan eksempelvis godt deles op i 2 halve dage… nogle gange med fordel.