Rigtig mange danskere har for mange kilo på sidebenene. De overflødige kilo kan være belastende for ens velvære og forfængelighed, og i sidste ende for helbredet som helhed.
Baggrunden for overvægt ligger ofte skjult i sindet. Er man overvægtig, kan det være fordi noget er vigtigere end at være slank. Noget, som for længst er gemt og glemt, men alligevel virker for fuld kraft. Derfor er det ikke nok at spise sundt og motionere. Det underbevidste sind vil ikke støtte et vægttab, som kan true en vigtig tilstand som for eksempel tryghed, autoritet, jordforbindelse eller en sikker afstand fra tilnærmelser. Det er forklaringen på, at mange mennesker på slankekur bliver utrygge, irritable og ikke kan kende sig selv. Man må altså finde frem til sine personlige forhindringer, bearbejde dem og indlære nye måder at tænke og reagere på.
Slankekure er derfor på mange måder ikke nogen god løsning. Derimod kan en ny livsstil, der passer til den enkelte person, give både glæde, indre ro, balance og vægttab. En personlig udvikling sideløbende med sund mad og motion gør vægttabet til en realistisk og overkommelig opgave. Det betyder, at vægttabet ikke bliver forbundet med sult og afsavn, men tværtimod med sidegevinster som nye muligheder, livsglæde og tilfredshed.
Behandling af overvægt
Hypnose & hypnoterapi er effektivt i forbindelse med løsning af overvægtsproblemer. Du har netop i den hypnotiske tilstand mulighed for at finde baggrunden for din overvægt og arbejde med den terapeutisk i hypnoterapien.