|
Alle mennesker oplever konflikter/uenigheder. Det kan være på arbejdspladsen, i parforholdet eller med børnene. I alle livets sammenhænge, kan der i princippet udarbejdes en konflikthåndteringsmodel. Tovejsmodeller og individuelle modeller.
Hvorfor konflikthåndtere?
I mange konflikter kommer det tilsyneladende til at handle om magt, altså hvem bestemmer mest.
Respekt for andre mennesker, og sig selv, er grundtanken i konflikthåndtering. Respekt skal ikke forveksles med frygt, men respekt i den forstand, at alle mennesker har en værdi - er ligeværdige, og andres holdning er lige så værdifuld som min… Den er bare anderledes.
I parforholdet:
I nutidens parforhold er det heldigvis sådan, at parterne har lige meget magt, eller lad os kalde det lige stor bestemmelsesret. Desværre opleves det til tider anderledes for den ene af parterne.
Lad os anskue et forhold, hvor kvinden er meget argumenterende, måske endda højtråbende og manden kapitulerende, altså han opgiver diskussionen og går fysisk væk fra kvinden. Hun går efter ham, for hun ikke er færdig med at diskutere. Der er jo ikke fundet nogen løsning på problemet, mener hun. Hun ser måske endda det at han forlader diskussionen, som et modargument. Manden mener, at han allerede ved at gå, har givet kvinden ret efter ”Du får ret og jeg får fred” princippet. Kvinden følger som sagt efter og bliver mere og mere rasende for hver antræk manden foretager for at trække sig. Tryk avler som bekendt modtryk, og selv små problematikker kan vokse sig helt ud af proportioner.
Hvis de 2 mennesker ikke kender hinandens reaktioner, og hvad der ligger bag disse, kan det være overordentligt svært for begge parter at føle sig hørt, set, forstået og dermed respekteret.
Ved indsigt i, og forståelse af hinandens reaktioner, kan der laves aftaler om, hvordan vi sammen finder plads til vores forskellige reaktioner og videre kan der laves aftaler om, hvordan vi løser vores konflikt konstruktivt.
En samtale til konflikthåndtering tager ca. 1 1/2 time
|