De fleste børn oplever i visse perioder af opvæksten at have lettere tvangstanker, eller at skulle udføre enkle ritualer. Det kan f.eks. dreje sig om det velkendte fænomen at skulle undgå at træde på stregerne mellem fliserne, eller at skulle gøre tingene i en bestemt rækkefølge om morgenen, inden man skal i skole. Hos mindre børn kan man se, at de gerne vil udføre godnat-ritualer, at bamserne skal stå på en bestemt måde på hylden i værelset osv. Disse eksempler på dagligdags tvangsfænomener er alle uskadelige og harmløse. De er snarere et udtryk for barnets måde at lære sig dagligdags rutiner på, og at søge tryghed.
For 1 - 1,5 % af alle børn og unge, er det imidlertid et kæmpeproblem. De er besat af tvangstanker og tvangshandlinger, som de føler og ser sig tvunget til at tænke eller udføre, ofte dagen igennem.
Og ikke kun børn og unge har OCD. Nogle bærer det med sig ind i voksenlivet.
Hvad er tvangstanker?
Ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på en stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og personen prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af personen som hans eller hendes egne tanker, selvom de er ufrivillige og ofte i modstrid med personens følelser.
Hvad er tvangshandlinger?
Stereotyp adfærd, som gentages igen og igen. De er ikke i sig selv behagelige eller nyttige. Deres funktion er at forhindre en eller anden udefra set usandsynlig begivenhed, som frygtes ellers at ville indtræffe, og som ofte indebærer risiko for skade udført af eller rettet mod personen.
Sædvanligvis erkender personen denne adfærd som meningsløs eller ineffektiv og gør forsøg på at modstå den. Angst er næsten altid til stede. Hvis personen forsøger at modstå tvangshandlinger, forværres angsten.
De hyppigste tvangstanker er angst for snavs og smitte. Denne tvangstanke kan føre til overdrevne vaskeritualer, fx håndvask 50-100 gange om dagen, altså tvangshandlinger.
Også angst for at gøre skade på sig selv eller andre er helt almindeligt.
Det er vigtigt at lægge mærke til, at den OCD-ramte godt selv ved, at det er hans eller hendes egne tanker, der er på spil, og at han eller hun er klar over, at tvangshandlingerne er overdrevne.
Den OCD-ramte er altså ikke sindssyg og bliver det heller ikke!
Ofte bliver tvangstanker forvekslet med vrangforestillinger, som er ideer og forestillinger uden virkelighedsforbindelse, og som ses ved psykotiske tilstande - eksempelvis ideer om at man bliver forfulgt af FBI, eller at man kan styre trafikken med sine tanker. Disse forestillinger har intet at gøre med OCD, hvor den OCD-ramte altid godt selv ved, at noget er galt.
Netop af den grund, er både børn og voksne med OCD tilbøjelige til at holde problemet for sig selv.
Hypnose og OCD
Med hypnose kan den OCD-ramte, så at sige blive ven med sin OCD. Ved at eksternalisere eller selvstændiggøre OCD’en, kan der etableres et samarbejde mellem OCD’en og den OCD-ramte. Målet er, at den OCD-ramte styrer OCD’en og ikke omvendt.
